fredag den 20. januar 2012

Har du talt med en fremmed i dag..?


Her en lille historie at gå på weekend på :)


 



Med fuld oppakning - stor taske med vasketøj, min taske og en indkøbspose - vraltede jeg onsdag aften fra mit arbejde og ned til det nærmeste busstopsted. 


Hoved var et helt andet sted - altså det sad fast på halsen, men tankerne var hjemme i køkkenet hos den forestående gang stegt flæsk med persillesovs jeg havde lovet at lave til M, min mor, min søster og hendes kæreste. 


Humøret var lidt halvsløjt, jeg bakser rundt med alle mine ting inde i bussen og bliver så mødt med et 
"Hold da op, der var jeg da lige ved at få hår i næsen" af ham på sædet foran mig.. havde været så travl optaget af at komme ind og sidde, at jeg åbenbart havde fået svinget med manken og ramt den stakkels mand lige i ansigtet.


Jeg undskylder selvfølgelig med det samme hvortil han svarer "Det skal du ikk tænke på, dit hår er jo flot og dufter dejligt" - iiih, efter sådan en sød bemærkning kan man da ikk undgå andet end at humøret ryger helt i top..! :) 


Vi sludrede indtil han skulle af og hørte alt om hvordan han havde købt sig en endagsbillet til Roskilde Festivallen for at finde sig en kone - og nu flere år efter stadig var lykkelig gift og havde fået tvillinge piger :)


Så pga. en hel uventet henvendelse gik mit humør fra småstresset til helt i top - måske det også ville kunne gøre noget for dig..? 


- Derfor: Har du talt med en fremmed i dag..? :) 



2 kommentarer:

  1. Fed blog :)
    -Lucas

    Kig gerne forbi. og hvis du kan lide den så er du velkommen til at blive fast læser
    Www.dethvideliv.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine søde ord - selvfølgelig skal jeg da være fast læser..! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...