(Billede fundet på Google)
- særligt det at sige fra, når folk overskrider mine grænser volder mig store problemer og tænker tit "gad vide hvordan andre klarer den?" Alt i min krop kan skrige til mig, at det en pågældende person har gang i ikk er ok for mig og alligevel går der ikk mange minutter før mit hoved så tænker "er det mig, der er helt galt på den", "sagde jeg fra på en forkert måde"
Hvorfor vil mit hoved ikk være tro mod min krop - måske fik jeg sagt det på en forkert måde, måske tillægger den anden person det ikk lige så stor værdi som jeg, men det ændrer jo stadig ikk på det faktum, at det rører noget i mig - hvordan klarer I andre den, er I altid fuldstændig sikre i Jeres sag om, at det er de andre, der er gale på den..?
I de fleste tilfælde ville det sikkert være lettest bare at lade det ligge "vælg dine kampe" som der så klogt siges, men hvordan skal jeg nogensinde få det bedre, hvis jeg ikk kan melde klart ud om hvordan jeg har det - og folk så modtager det på en nogenlunde fornuftig måde..?
Skal være den første til at indrømme, beskeden "du har skuffet mig" er lige så svær at sluge som tørstegt lever - ved ikk noget værre end at skuffe folk, særligt, hvis det er min familie, kæreste eller tætte venner.. men skal man ikk kunne sige til folk man har tæt på sig, at de har skuffet en, få talt situationen igennem og så komme videre..? (Alt afhængig hvad det er selvfølgelig..!)
For dælen, hvor jeg synes sådan noget her er svært, lad mig endelig vide, hvordan I andre klarer den..!
Ja tak.. Den er også bare SÅ SVÆR at få sagt! Fordi man selv føler sig som problembarnet! Jeg har specielt en veninde, der har meget svært ved ikke at tage det som kritik af hendes person.
SvarSletMen én ting er sikkert. Det er en overskridelse for.. Og kroppen siger selv fra, som man jo kan mærke. Forstår de den eller ej, ligemeget. Men en "sand" person vil acceptere det.
Ligesom vi, der kender alt til denne situation, accepterer, når andre nævner deres grænser. Om vi forstår dem eller ej - for vi kender selv til det dilemma.
Folk skal kunne "tage noget" for hvad det er, nemlig ikke kritik..
Selvfølgelig er den svær at sluge, hvis man ikke melder ud på en konstruktiv måde ved at fortælle sine tanker bag.. Men man beder jo ikke folk om at føde sit barn :)
Så alle: "er det nu mig.."-tanker skal væk. For det er ikke bare dig. Folk kunne godt lære noget af at sige fra - så ville vi undgå mange depressioner.
Ens krop bliver ikke tryg ved en, hvis man ikke lytter til dens signaler.
Puha, en lang smøre jeg fik slunget ud! Det var bare lige de ting, jeg kom i tanke om, da jeg læste det..
Virkelig godt og VIGTIGT indlæg!
Tusind tak for din "lange smøre" - satte ihvertfald nogen ting yderligere i perspektiv for mig..!
SletDet er jeg ret glad for.. Men kender du ikke det, at man går helt i selvsving over at læse følelser, man selv kender til?
SvarSletMan får det bedst, når man er 100% tro imod sig selv..
Jo for dælen, er for mit vedkommende ikk noget bedre end at vide, at andre har det på samme måde som mig - så føler man sig ikk så "underlig" :)
SletNej det er guld værd at vide!!! Mere af det ;)
SvarSlet