Oh no, not you again..!

Dér var du.. er ellers et stykke tid siden jeg har set/mærket noget til dig.. jeg har IKK savnet dig..! 


Hvorfor..? Du ødelægger mine oplevelser, det jeg lige har gang i..! Det ene øjeblik hygger jeg med en veninde på Strøget, det næste øjeblik giver du mig følelsen af et hoved, der er fyldt til randen med indtryk, prøver at få mig til at have det dårligt med alle de mennesker, der er omkring mig - du tvinger mig næsten ud i et panikanfald for at få mig væk..! - men jeg har hørt dig, jeg er på vej væk, på vej hjem, for ved godt hvad der sker, hvis jeg ignorerer dig, dét skal man ikk..! 


Jeg har alligevel trukket den længere end du synes er ok, så må sove på vej hjem i toget for ikk at bryde ud i gråd og lukke indtrykkene ude. Jeg har sat alarmen i min mobil af frygt for ikk at vågne og komme af på den rigtige station - et godt træk, men jeg har ikk sovet nok til at gøre dig tilfreds, så du straffer mig ved at gøre mig sur, irriteret og lige så træt i hoved og krop som havde jeg været på arbejde i 24 timer.. 


M har mens jeg har føjtet rundt inde i byen, været total praktisk gris derhjemme og bliver nu mødt af en sur kæreste, på ingen måde ok, men jeg kan ikk få dig overbevist om, at det er ok at være glad.. lægger mig ind på sengen, lukker øjnene og trækker vejret dybt ned i maven.. dit skruetvingegreb om mit hoved bliver en anelse løsenet, men du giver først helt slip på mig efter 4 timer.. ved du kommer på besøg igen, hvornår kan jeg, til dels, selv være med til at afgøre - og selv om du gør mig ondt er du måske god for mig..? 
Du har været nogen dyre lærepenge for mig, men du hjælper mig med at være tro mod mig selv, ikk påtage mig mere end jeg kan overkomme - og når jeg så alligevel gør det, ja så er du der med det samme til at straffe mig..! 


Du har nok altid været i mit liv, i mange år lagde jeg bare ikk rigtig mærke til dig - eller jo, det gjorde jeg, men jeg ignorerede dig, pressede mig selv endnu mere - og ja, så fik du nok..! Du forlangte at blive hørt, i en lang periode var det dig, der bestemte slagets gang, men nu er det heldigvis mig, der for det meste har overtaget - jeg vil jo gerne lytte til dig, men skal du være så hård ved mig, hvis jeg ikk lige hører dig første gang..? Skal vi ikk bare slutte fred og være venner..? Bliver så ked, når du får det til at gå ud over M - heldigvis er han meget forstående, men stadig..! 


Det hjælper at snakke med andre du også lægger din vej forbi, det er virkelig rart at vide man ikk er den eneste, men en lille del af mig vil nok altid frygte, at du kommer tilbage for good.. anyways, det kan jeg ikk bruge til noget - lige som dem i AA, "en dag af gangen" så mødes vi forhåbentlig ikk igen før om laaaang tid..!