"Sorry seems to be the hardest word"..

.. synger Blue (og nogen gange også Elton John) 

men her er det altså ordet "nej" jeg har sværest ved at få over læberne 

- hvor er det dog egentlig en skøn boybandsang, den må jeg snart ind og høre på youtube igen..!

- men back on track Frk Mortensen, for er jo alt, der går ind under svært-at-sige-nej-til kategorien - en bekendt, der skal flytte, venner/familie, der har brug for hjælp, ekstra arbejdsopgaver, you name it..! - og når man så i forvejen er tidsoptimist 

(læs: tror man kan nå det hele på den halve tid) 

ja så kan man altså hurtigt knække halsen på det..! 

- men for dælen hvor er det dog svært at knække sådan en ikke-sige-nej vane, for "hvis jeg alligevel ikk skal alverdens, så kan jeg da godt lige" eller også er folk så vante til, at man altid siger ja, at de bliver helt forbløffet, når et nej en sjælden gang kommer ud af munden på én. 

Nu skal det ikk lyde som om "hvor er det dog synd for mig" for jeg kan jo i realiteten "bare" mærke efter inde i mig selv - og lure i kalenderen om der i forvejen står en masse andre ting og så på baggrund af det give et 3-bogstavet svar, men for dælen hvor er det dog svært..! 

Hvis det så bare galt begge veje - har nogen enormt hjælpsomme venner og familie, så intet at sætte en finger på der - men det der med "vil du hjælpe mig?" hvorfor dælen kommer det ikk lige så let ud som "selvfølgelig vil jeg hjælpe dig" ?

Selv nu, hvor jeg humper rundt og M prøver et "jeg skal nok rydde op efter aftensmaden" så skal jeg lige tilføje "ej, jeg kan da godt lige rydde op efter mig selv og og og.." 

Tror bare ikk jeg bryder mig om at være sårbar og afhængige af andre - for tænk, hvis de helt svigter eller ikk kommer til den aftalte tid, så bliver jeg jo bekræftet i, at jeg "kun kan regne med mig selv" - og det er en meget lidt rar følelse

Er der nogen af Jer, der har det på samme måde - og hvad gør I for at komme det til livs..?

Følg mig på FB, Bloglovin :)