lørdag den 28. december 2013

It´s not what it looks like


Aaaah, har lige sat mig på sofaen efter en omgang træning - ved ikk helt om min nye trænings dvd er ekstra hård eller om det ganske enkelt er fordi jeg ikk har rørt mig de sidste par dage (og har overspist for fuld skrue..!) :) Nu der snakkes om at spise, så bliver jeg simpelthen nød til at dele denne lækre opskrift på LCHF-chokoladetrøfler med lakrids med Jer..! Den er fra Jane Faerbers bog og er ret så let at lave..! 


Må dog indrømme, at mine ikk blev lige så fine som dem på billedet i bogen 
- lad os sige det som det er, de ligner indtørrede l*rte..! :D 


Smagen er dog (heldigvis) en hel anden - lækker, rig chokoladesmag, et hint af lakrids og alt afhængig af hvilket pulver du ruller dem i - mere lakrids eller lækker kakaosmag, yes please..! :) 

Opskrift (ca. 30 stk.)

* 200 gram mørk chokolade (70%)
* 1 dl fløde
* 1 spsk lakridspulver + lidt ekstra til at rulle kuglerne i
* 1/2 tsk vaniljepulver
* 1 knsp salt
* 2 tsk kokossukker eller Sukrin Gold (kan udelades)


Smelt chokoladen i vandbad. Rør fløden sammen med resten af ingredienserne i en skål 
og vend den smeltede chokolade i til sidst. 

Sæt skålen i køleskabet i ca. 2 timer til chokoladen har samlet sig. 

Form små, rustikke kugler med hænderne, lag dem efterhånden på et fad med bagepapir 
og sæt dem på køl igen. 

Vend dem i kakao eller lakridspulver, når de er blevet helt hårde.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...