Viser opslag med etiketten madopskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten madopskrift. Vis alle opslag

onsdag den 1. april 2015

Lidt læsestof til påsken..?



Skulle du få et ledigt øjeblik her i påsken, så sving da lige forbi min nye blog
 og læs nogle af de nye indlæg på den..! :)














onsdag den 17. september 2014

Spanish nights?


Har lidt svært ved at finde glæden ved voksenlivet for tiden, så beklager, at der går lidt mellem hvert indlæg.. 
vil jo også gerne have noget opløftende at byde ind med, så det ikk kun bliver brok, brok, brok :)



I lørdags havde M og jeg besøg af et andet par - super hyggeligt..! Vi havde besluttet os for at pådutte dem noget af den type "alkoholes" vi indtog på Madeira, så fyrede op under Google for at finde en opskrift på sangria :) 




Udvalgte denne HER - har dog rettet den lidt til:


Sangria, 4-6 personer

* 4 appelsiner

* 2-3 lime

* 1/2 mango

* x antal stenfri vindruer (hvad du selv synes er passende)

* 1 dl rørsukker

* 1 flaske rødvin (gerne en spansk én af slagsen)

* 1/2 l danskvand

* 1/2 l mørk rom

* frisk mynte (brækket i mindre stykker)

* isterninger (og bare giv gas! :) )



Fremgangsmåde:

Pres 2 af appelsinerne og hæld saften op i en stor skål/gryde

Skær resten af frugten ud i mindre stykker og bland det,
 sammen med de resterende ingredienser, også i skålen/gryden

- kan dog være en fordel at vente med at tilsætte danskvand, lige inden servering
 (så bliver sangriaen mere "perlende")


- så er det bare at anrette i nogle fine glas, evt. med et lille sugerør, voila..! :)



Top view - M og jeg var gået lidt "tapas-amok", så var slet ikk plads på spisebordet til alle de ting 
vi havde købt, køkkenbordet måtte også tages i brug :D 


Her et lille close up af et par af "hapserne" - den til højre er en gammel kending, dadler m. bacon  
- den til venstre derimod er brune svampe, fyldt med gedeost, der lige er rørt med lidt hakkede valnødder 
og toppet med lidt bacon.. mums - ikk gå ned på bacon..!! :D 

mandag den 11. august 2014

Back on track


Havde sommerferie i uge 31 - er en af de der typer, der egentlig får mest fra hånden, når det er hverdag og jeg er "igang".. laver en masse to-do-lister til ferierne, men når sjældent noget af det :) Lige så god jeg er til være struktureret i hverdagen, lige så meget slapper jeg så af, når der er mulighed for det :) Den forgange uge var så første uge tilbage på job - og for dælen, hvor synes jeg det var svært at komme op i gear igen.. gik rundt i sådan en zombie/boble-tilstand og kunne slet ikk genkende mig selv..!

Havde absolut ingen energi - min træning, der har fyldt SÅ meget i mit liv det sidste halve års tid blev fravalgt for "jeg havde jo ikk overskud til det".. - og det havde jeg heller ikk, men det bliver bare denne her dårlige spiral, for ingen træning = ingen energi.. og ingen energi = ingen træning.. get it..? 

Så i går aftes gjorde jeg op med mig selv, at nu skulle det være løgn - fik styr på mine mails, dannet mig et overblik over ugens aftaler og fik også plottet noget træning ind.. vækkeuret ringede kl. 05.50, så jeg kunne nå at træne inden job.. gad jeg stå op, da det ringede.. øh, nej, men gjorde det, for er altså ikk noget værre 
end dem (læs: mig selv) der går og brokker sig over div. ting og så ikk gør noget ved dem..! 
- ihvertfald hvis det er noget man kan gøre noget ved..! 


Mht. kosten er jeg gået lidt bort fra min skrappe kostplan op til brylluppet og tilbage til LCHF 
- i fredags stod den på følgende.. ville lige fremhæve edamamemosen, dén er et hit og går super til både oksekød og kylling (og garanteret også andet..! :) )


Edamamemos (2 pers.)

* 200 gr edamamebønner

* 1 spsk kokosolie

* 1/2-1 spsk hindbær vineddike 
(eller anden type eddike)

* 1 spsk limesaft

* salt + peber 

* 1 spsk frisk purløg

* 1-2 spsk græsk yoghurt/skyr/cremefraiche



Fremgangsmåde: 

Blend alle ingredienserne i en foodprocessor eller med en stavblender
 til den ønskede konsistens - og vupti..! :)


tirsdag den 29. juli 2014

Side dish


Jo jo - der er stadig liv i mig..! :) M og jeg er blot taget i sommerhus, og lige så god jeg er til at være struktureret i hverdagen, lige så god er jeg til at slappe, når muligheden foreligger.. 
du ved, eftermiddagslur og hele p*sset..! :D 


De sidste 2 aftener har vi grillet og en klar tilbehørs-favorit lige for tiden, er vandmelons "salat" - på billedet er det ganske enkelt vandmelon med feta (du ved. den gode slags i blok), men den kan også sagtens peppes op med jordbær, cherrytomater, friske krydderurter (eks. basilikum og citronmelis) and you name it..! :)

Et andet stensikkert hit er "Hulk kartoffelsalat" - ganske enkelt kogte, nye kartofler, 
der er vendt i guacamole m. lidt finthakket rødløg og frisk basilikum.. haps..!!

Del endelig Jeres grill-tilbehør favoriter i kommentarfeltet.. 
vil komme tilbage til at flade på sofaen, god aften fra Marielyst..! :) 

onsdag den 9. juli 2014

Mint iceblend


Alle dem, der er vilde med Baresso´s "Den Ultimative" m. Guld mint rækker hånden op nu..!

Undertegnede rækker sin hånd så højt op hun overhoved kan..!! :) Desværre har vi ikk nogen Baresso i Roskilde, så i søndags fiflede jeg lidt med en hjemmelavet variant - den blev pretty decent, men tænker det er en opskrift, der kan blive endnu bedre, så mon ikk, jeg på et tidspunkt disker op med en vol. 2 af den..? :)


Opskrift (2 pers.)

* 12-14 isterninger
* 2 dl skummetmælk
* 2-3 stykker 70% chokolade m. mint
* 1/2 tsk vaniljepulver
* 1-2 tsk instant kaffepulver
* lidt sødemiddel


Fremgangsmåde:

Finhak chokoladen - pyt derefter den og alle de øvrige ingredienser i en blender 
- tryk på startknappen og vupti..! :)

Konsistensen bliver dog ikke lige så tyk som Baresso´s - måske flere isterninger will do the trick..?

Lad mig endelig vide, hvad I synes om den og kom gerne med ideer til, 
hvordan opskriften kan gøres (endnu) bedre..! :) 

mandag den 7. juli 2014

Instaweek 3


Sidste uge stod på bytning af fødselsdagsgave, lækker mad og bryllupsforberedelser


Smukke bælter fra Karim Design

Friday night dinner

M´s morgengave - GLÆDER mig til at se ham åbne den..! :)

Den fineste, pink blusher fra & Other Stories

SÅ svært at vælge mellem alle de smukke kjoler hos Karim Design..!

Den nemmeste (og ret så lækre) dessert

Sunday breakfast - røræg af æggehvider og pandestegt, røget filet

Flasher mine nye bukser fra Pulz Jeans

Eftermiddags snack

søndag den 6. juli 2014

Raspberry Tart


Say hello to verdens nok nemmeste dessert..! 

Lavede den i går, hvor M og jeg var hjemme og grille hos et vennepar - og den var et hit :)


Opskriften er fra den fantastiske bog "Sunde Søde Sager" 
- har dog ændret lidt i den, da jeg ikk lige havde alle ingredienserne 

Bund:

* 40 gr kokosmel
* 75 gr mandelmel
* 115 gr fuldkornsrismel
* 1 æg
* 40 gr kokosolie
* 2 spsk øko honning
* 1 nip salt


Mascarponecreme:

* 250 gr mascarpone
* 50 gr græsk yoghurt
* skal fra 1 øko citron
* 1/2 tsk vaniljepulver
* 2-3 spsk øko honning


Pynt:

* Friske hindbær



Fremgangsmåde:


Bland kokosmel, mandelmel og rismel i en skål

Rør æg, kokosolie, honning og salt i

Ælt dejen med hænderne til den har en konsistens som tærtedej

Pres, med fugtige hænder, dejen ned i en smurt tærteform, Ø 22-24 cm

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min, eller indtil bunden er sprød og gylden




Rør mascarpone sammen med græsk yoghurt, reven citronskal og vaniljepulver

Tilsæt honning og smag cremen til, alt efter hvor sød den skal være




Når tærtebunden er helt kølet af, fordeles cremen på den - til sidst pyntes der med hindbær

Bund og creme kan sagtens laves dagen før (opbevares på køl) 
- vent dog med at pynte med bær til den skal serveres



Ekstra: mens tærten blev smovset, snakkede vi om, at et lag mørk chokolade på tærtebunden ville være fab..! Derudover kan du freestyle den, med den frugt du "topper" med, eks. jordbær, kirsebær osv.


Lad mig vide hvad I synes om den..! :) 

søndag den 29. juni 2014

Ladies night


At skrive det her blogindlæg er vidst det tætteste jeg kommer på fysisk aktivitet i dag
 - havde 3 af mine bedste veninder til middag i går og der gik - lidt uventet - alt for mange bobler 
og drinks i den..! :) Bliver simpelthen SÅ dvask, når jeg har drukket, så den har bare stået på sofa 
og Beverly Hills hele dagen - og masser af kirsebær, ynglingsfrugt for tiden..! :)


Til velkomstdrink stod den på en lækker rabarber mojito 
- faldt over opskriften i Alt for damerne, har dog ændret lidt i den:

Til 1 person:

* 1 dl rå rabarber (skåret i skiver)
* 1,5 spsk rørsukker
* 6-8 blade citronmelisse
* 4-6 cl hvid/lys rom
* knust is/isterninger
* tonic

Fremgangsmåde:

Kom rabarber og rørsukker i et stort glas og mos det godt ud 
med en mojitostav- kom citronmelisse i og mos igen

Tilsæt rom, is og så meget tonic som du synes er nødvendigt - og et sugerør..! :) 



Hovedret: Skinkecoulotte, salat m. nye kartofler, ærter og urteolie + hvidløgsdressing



Dessert: Kirsebær crumble m. græsk yoghurt rørt med vanillepulver 

onsdag den 25. juni 2014

Sugar overload


Hvis det der sukkerstads ikk er noget for dig, så er det vidst nu du skal stoppe med at læse videre
.. mandag aften stod den på riiigelig med sukker i Allehelgensgade - er nået ned i den vægt jeg gerne vil, 
så derfor kan jeg nu - med måde - spise ting, der ikk tidligere var tilladt på kostplanen.. og så fejrede jeg jo min fødselsdag - og dét kan jo næsten ikk gøres uden sukker..! :D


Her den første af mine 2 kage-kreationer - lagkage - og med nye fyld-opskrifter, der helt bestemt skal laves igen en anden gang..! Først chokoladebunde, så bærskum med friske jordbær og bananer..


Bærskum: 

* 1 pose frosne bær (evt. bærsymfoni fra Netto)
* 1,5 dl sukker
* 0,5 dl vand
* 0,5 l piskefløde


Fremgangsmåde: 

Kog bærene i en gryde sammen med sukker og vand - lad det småsimre i ca. 20 min.
 Kom "bærgrøden" i en skål og sæt det på køl.
 Når grøden er helt afkølet, piskes fløden til flødeskum.
Vend grøden i flødeskummet, til det har en fin lyserød farve.
Sæt bærskummet på køl, indtil lagkagen skal samles.




.. dernæst en sød avocadocreme og knuste makroner 
- ja, du læste rigtigt, avocadocreme - og den var et hit..! :)


Avocadocreme: 

* 2 modne avocadoer
* 1,5 dl flormelis
* 1 citron (saften)
* Kornene fra 1/2 vaniljestang
* 3-4 dl piskefløde


Fremgangsmåde:

Blend de 2 avocadoer (uden skrald og sten) m. flormelis, citronsaft og vaniljekorn

Tilsæt derefter fløden lidt af gangen, blend igen indtil massen får en ensartet konsistens

Smag evt. til med lidt flormelis/citronsaft



.. ét lag mere af hver og bum, det færdige resultat..! 
Pyntet med bærskum, friske bær og vimpel fra Søstrene Grene 


Man skal jo ikk gå ned på kage, så havde også lavet denne her skønne rabarberkage med marengstop..! 
Den er SÅ nem at lave, smager himmelsk - og opskriften kan findes lige HER

Selv M, der normalt ikk er så meget til rabarber, spiste et stykke..! :) 



Fandt opskriften på bærskum og avocadocreme på denne blog

onsdag den 11. juni 2014

Mexi maxi


Åååh.. endelig har min udspilede mave lagt sig - ved ikk hvad det er ved mexicansk mad, 
men af en eller anden grund, mener mit hoved, at maven sagtens liiiige kan klare lidt mere 
(særligt når der er guacamole..!) :D 

I går havde jeg inviteret loge-tøserne på mexicansk mad
 - var en "daredevil" og kastede mig ud i et par nye opskrifter :)

(Kilde: arla.dk)

Til forret havde jeg lavet en kold, cremet avocadosuppe m. agurk og lime


Opskrift:

* 2 modne avocadoer
* 5 dl kold grøntsagsbouillon
* 1/2 agurk (skåret i tern)
* Saften fra 2 lime
* 1 spsk olivenolie
* 1-2 fed hvidløg
*salt og peber

Fremgangsmåde:

Prop det hele i en skål, frem med stavblenderen - og vupti, så er der suppe..! :)
Den tager bestemt ikk skade over at stå i køleskabet en halv times tid inden servering

Bouillon og agurk kan sagtens laves dagen før - server evt. lidt ekstra limebåde sammen med suppen
.. var også super lækkert at knuse nogen af tortillachipsene ud over..!


Faldt over opskriften HER, har dog tilpasset den lidt  :)




Hovedret: Tacotærte m. mexicansk tomatsalat 
og hjemmelavet tortillachips, salsa og guacamole


Tacotærten er LCHF og fra Jane Faerbers bog "Spis dig mæt og glad"

Tomatsalaten bestod af cherrytomater, rødløg, koriander, majs og lidt olivenolie

Salsa laver jeg ved at si væden fra 2 dåser hakkede tomater og tilføje lidt 
finthakket rødløg, hvidløg og jalapenos 

Tortillachips: pensl X antal tortillapandekager (havde brugt nogen fuldkorns) med kokosolie 
- drys med salt (og evt. andet krydderi) og bages i ovnen ved 180-200 grader indtil de er sprøde - lad dem afkøle lidt og bræk dem derefter ud i mindre stykker


Var en super hyggelig aften, hvor tiden bare fløj afsted..! 


Hvis I ligger inde med nogen gode opskrifter på noget mexi-mad, så endelig hit med dem..! :) 

tirsdag den 3. juni 2014

Ornli syg flute


Smagte for første gang denne hjemmebagte herlighed, da M og jeg var inviteret til parmiddag, 
hos en af mine veninder og hendes kæreste for et par uger siden - har efterfølgende selv måtte kaste mig 
ud i tilberedelsen af det - for yummy et flute..! Har i det sidste lange stykke tid ikk spist så meget stivelse, både fordi min kostplan ikk tillader det og fordi det giver mig sindsyg meget luft i maven 
(bonusinfo :D), men det her er altså både kalorierne og den udspilede mave værd..!


Opskrift (3 krydderurteflute)

* 1 pk gær
* 6 dl vand (lunkent)
* 3-4 tsk salt
* 3 spsk hakket persille
* 3 spsk hakket purløg
* 3 spsk hakket basilikum
* 750 gr hvedemel
* 250 gr grahamsmel

Pensling: vand


Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i vandet

Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt igennem

Sæt den til hævning et lunt sted ca. 1 time

Slå dejen ned og del den i 3 kugler - tril hver kugle til en ensartet, 
aflang pølse i bagepladens længde

Læg flutene på pladen og lad dem efterhæve i 10-15 min

Tænd ovnen på 225 grader

Rids evt. flutene og pensl med vand

Sæt pladen midt i ovnen og bag flutene i ca. 25 min

Pensl 2 gange med koldt vand under bagningen



- og så lige et lag tandsmør (hjemmerørt krydderurte-/hvidløgssmør), SÅ kører det..! :)



lørdag den 31. maj 2014

Cold bowl


Aaaah, sidder lige og får en tår at drikke efter et par timers havearbejde og lektielæsning


I går aftes biksede jeg denne her skyr-koldskål sammen - synes den blev pretty decent, hvis jeg selv skal sige det.. beklager målene, skulle kun lave en enkelt portion, så "skeede" mig bare frem :) 


Skyr-koldskål (1 portion)

* 12-13 spsk kærnemælk
* 10 spsk skyr
* 3/4-1 tsk vanillepulver
* 2 tsk Sukrin Gold

- og pisk, pisk, pisk (eller rør, rør, rør :) )


Skal på vinbar med M senere - glæder mig..! Ha´en fab lørdag aften :) 



onsdag den 21. maj 2014

Insta lately *9


Er lige blevet færdig med en tysk-aflevering, gaaab..! Nu står den lige straks på "dyne-kigning" 
inden Frk. Mortensen skal op klokken kvalme og powerwalke (og lave flere lektier) inden job.. 

- skal træne med min personlige træner i morgen aften, dét glæder jeg mig til gengæld til..! :) 

Sidst var jeg jo ved både at besvime og ørle, så denne gang pakker jeg lige lidt spiseligt,
 jeg kan indtage, inden hun svinger "pisken" over mig..! :D  


1 + 4) Flasher lige mine nye tallerkener fra Søstrene Grene - er SÅ glad for dem og bruger dem næsten på daglig basis.. maden tager sig altså bare lidt bedre ud på en lækker tallerken..! :) Der er serveret henholdsvis én gang frokost og et mellemmåltid bestående af knækbrød m. dadeltapenade

2+3) Ser blomster alle vegne - I love it..! 
De øverste har jeg dog selv købt og placeret i vindueskammen i opgangen :) 


Sov godt..! :) 

mandag den 19. maj 2014

Cake time?


Her et indlæg fra sygesengen - har fået et ondt hold i nakken, der forhindrer mig en hel del i
 at bevæge mig rundt, så lige nu er jeg "pudet" op i sofaen og ser virkelig crappy tv


Har ellers haft en super weekend, der både har budt på parhygge, træning og lidt ekstra "lommepenge" 
i form af et serveringsjob - til parmiddagen i fredags havde jeg bagt denne her 
lækre banan-/chokoladekage, helt uden sukker og mel..!

Faldt over opskriften på denne blog, men I får lige min tilpasset version: 


* 6 æg
* 80 g Sukrin Gold (kan købes i helsebutikker)
* 30 g kokosolie 
* 75 g kokosmel
* 2 tsk bagepulver
* 1 tsk vanillepulver
* 1 spsk loppefrøskaller
* 3 spsk usødet kakao
* 3 (moste) bananer
* 100 g mørk chokolade (40 g til kagen)


Fremgangsmåde:

Æg og Sukrin piskes let luftigt

De resterende ingredienser puttes i og røres godt igennem 
- put dog først den hakkede, mørke chokolade i til sidst

Massen hældes i en smurt springform og bages i 35-40 min ved 200 grader


Pynt:

Chokoladeglasur af 60 g mørk chokolade og 1-2 spsk kokosolie 
(smeltes over vandbad eller i mikrobølgeovn)

Friske eller frysetørrede bør



mandag den 12. maj 2014

Rhubarb


Mandagstræt..!! 

(Kilde: hanneksverden.blogspot.com)


M og jeg har været til generalforsamling i vores andelboligforening (meget voksent..!) her til aften.. inden vi "drog til møde" ordnede jeg en ordentlig r*vfuld rabarber, som min mor har været så sød at komme forbi med - ELSKER rabarber og vil da lige dele nogen af mine bedste rabarber-opskrifter med Jer :) 







Trifli

__________________


Rabarber-tærte
Rabarber crumble

__________________


Del endelig, hvis I har nogen gode rabarber-opskrifter..! :)


lørdag den 10. maj 2014

Oil it up..!


Her har lørdagen stået på træning, lektier, vasketøj og masser af alenetid - hvordan har Jeres været..? 


Da jeg stod og lavede aftensmad, faldt mit blik kort på de lækre olier fra SpiZe
 - kender I dem..? Køber dem i Netto og de pifter virkelig éns madlavning op..!


Lemon: bruger jeg ofte i salater, eks. HER

Chili: i salater og marinader

Hvidløg: primært marinader og ellers når jeg laver "dovenlas-aioli" 
- bare mayo og lidt hvidløgsolie rørt sammen :)

Basilikum: har indtil videre kun fået afprøvet den sammen med friske cherrytomater,
 dét smager fantastisk..!


tirsdag den 29. april 2014

Cheese much..?


På fredag får jeg besøg af (lidt over) en håndfuld skønne ladies, der skal indtage ost og portvin i perverse mængder..! :D Har tidligere afholdt et par lignende arrangementer, men vil denne gang gerne diske op med noget nyt tilbehør, så er der mon ikk en af Jer søde læsere, der ligger inde med nogen gode opskrifter..? 


Har ihvertfald tænkt mig at bage dette knækbrød 
- dét smager fantastisk og er SÅ nemt at bikse sammen..! :) 

søndag den 20. april 2014

X 2 = gange 2


Netop landet på sofaen efter 2 dage med påskefrokost - maven er fyldt med mad 
og hjertet "fyldt" af at tilbringe tid med dem man holder af..! I dag stod den tilmed også på masser af sol 
i mosters (ikk mormors) kolonihavehus :) 


Til Logen´s påskefrokost i går havde jeg bagt de her lækre knækbrød 
- de kan med fordel laves dagen før, da der er en del "hæve"- og bagetid i dem


Opskrift (en bradepande)

* 2 dl hørfrø
* 1,5 dl græskarkerner
* 1 dl sesamfrø
* 1 dl solsikkekerner
* 1 æg
* 2 tsk salt
* 1,5 dl koldt vandt


 - Rør det hele sammen og lad dejen hvile i skålen i en times tid
Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir og fordel dejen med en ske eller hænderne, 
så den fylder hele pladen. Bages i en forvarmet ovn, ved 125 grader i 90 min. Lad det store knækbrød køle af på en bagerist og bræk det derefter ud i den størrelse knækbrød du ønsker 

Drys evt. med lidt flagesalt på toppen inden der bages


I dag var M og jeg hjemme hos min familie - jeg havde bla. lavet denne salat, bestående af pærer, 
avocado, blåbær, ristet pinjekerner og blandet salat - havde også "høvlet" noget parmesan, 
der kunne drysses udover, men det fik vi vidst aldrig gjort :) 


- og en "tærte" lavet på æggehvider, skyr, broccoli, asparges, peberfrugt og skinke


Købte for et stykke tid siden de her smarte "mad-badehætter" i Netto - er SÅ meget nemmere lige at svinge sådan én udover ens fade osv. når man skal noget, end at stå og bikse med stanniol og madfilm..! 

Hvad har I kreeret af påskemad..? Del endelig links til opskrifter..! :)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...