onsdag den 2. juli 2014

Bride to be - anbefaling: Karim Design


Er træt, spændt og har hoved fuldt af last minute details i de her dage..! 

Var i dag inde i Karim Design i Store Kongensgade og hente min fiiiine brudekjole 
- de laver de smukkeste kjoler og da de selv skræddersyer dem, er der næsten ikk det, der ikk kan lade sig gøre..! Kan på det varmeste anbefale butikken - tror aldrig jeg har fået så professionel en betjening før..! 

Her et par billeder af lokalerne og nogen af de smukke kjoler:


Da jeg startede min kjolejagt (inden mit vægttab) var jeg en str. 42 - i flere af brudekjolebutikkerne havde de enten kun 2-3 kjoler i min størrelse eller absolut INGEN.. de steder, hvor de ingen havde blev jeg - næsten ved hjælp af skohorn og glidecreme - presset ned i en str. 36, mens ekspedienten så stod bagved mig og holdte kjolen stramt ind "- og så kan du vel nok forestille dig hvordan den vil sidde i din størrelse"
.. øøøh nej, det kan jeg så ikk lige.. en enkelt gang er jeg kommet grædende hjem fra en kjoleprøvning, 
fordi de simpelthen fik mig til at føle mig som verdens fedeste ko..! :(


Havde næsten opgivet at finde en kjole, efter alle de dårlige oplevelser (havde været i 5 forskellige butikker), da jeg - på anbefaling af flere - kontaktede Karim Design.. sikrede mig ved tidsbestillingen, at de havde kjoler i "voksenstørrelse" - kunne simpelthen ikk klare endnu en "jeg har en unormal størrelse"-oplevelse


- og hvor er jeg dog glad for, at jeg valgte at give kjolejagten et forsøg mere..! 
Karim Design har de fineste kjoler, i alle størrelser, og tænker du "jeg kan godt lide overdelen på den der
 og underdelen på den derovre" - jamen så laver de da bare det til dig.. deres priser er inkl. tilretning og er du en "besværlig" kunde ligesom jeg, der havde noget jeg gerne ville have tilføjet ved alle 3 prøvninger, 
så gør de det, helt uden det koster dig ekstra..!


Netop fordi de selv syer kjolerne, behøver du heller ikk at bestille den min. 6 måneder før brylluppet, 
som du ellers skal mange andre steder - er siden jeg fik taget mål til kjolen, gået et par tøjstørrelser ned 
og selv det har de taget i stiv arm og stadig formået at få kjolen til at stå snorlige..! 

Kan dårligt vente til det bliver den 12/7 og jeg "må" hoppe i den..! :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...