Onsdag havde M og jeg besøg af et vennepar og deres lille prinsesse
- vi var "køkken-kreative" og prøvede for første gang at lave Pulled Pork
Hovedret 4-5 personer
2 kg nakkefilet, -steg eller -kam.
Marinade:
* 2 dl alm. ketchup
* 1 dl barberque ketchup (gerne med røgsmag)
* 2 spsk honning
* 2-3 spsk brun farin (eller groft rørsukker)
* 2 spsk HP sauce
* 2 spsk sød fransk sennep
* 2 spsk soya
* 2 spsk olivenolie
* 2 tsk røget paprika
* 2 fed hvidløg
* 1 frisk rød chili
* salt og peber
Fremgangsmåde:
Dag 1:
1) Chili og hvidløg hakkes fint og røres sammen med de øvrige marinade-ingredienser.
Husk at smage marinaden til, den skal være en kombi af sød/stærk.
2) Kødet pudses for sener og det værste fedt og kommes i en plastikpose med al marinaden
- lad den marinere natten over i køleskabet.
Dag 2:
3) Ovnen tændes på 100 grader.
4) Stegen placeres i et ildfast fad og marinaden hældes ved.
Sæt stegen midt i ovnen og lad den stege de næste 10-12 timer.
5) Stegen tages ud af ovnen, når kernetemperaturen er omkring de 90-95 grader,
hvorefter kødet placeres på et stort skærebræt og trækkes fra hinanden med to gafler
- deraf navnet Pulled pork.
Dertil serverede vi kartoffel- og pastinakfritter - et lille tip, er faktisk en halvskidt idé med tilbehør, der skal laves i ovnen med mindre man har 2 af slagsen, da ovnen (pga. kødet) kun må stå på 100-110 grader :)
- og lige lidt guacamole og "coleslaw" m. spidskål + dressing lavet på minimælk, SÅ kører det..!
Det smagte helt fantastisk og var ret så nemt at lave - ligger allerede 2 nyindkøbte nakkefileter i fryseren,
så vi kan lave det igen en anden gang..! :)
Har I prøvet at lave det..?
Vi har fået det et par gange, og det smager rigtig godt i burgers(:
SvarSletJeg har kun smagt det i burgers, og det kan klart anbefales(:
www.dyreglad-pige.blogspot.com
Tak for tippet..! :)
SletDet vil jeg altså også prøve engang, det lyder så lækkert!
SvarSlet