lørdag den 2. november 2013

Æble lækkerier


Frk. Mortensens mave har fået sig en ny madcrush: ÆBLEGELE..! 

Smager fantastisk og er en oplagt måde at få brugt nogen af alle de æbler man har i haven - ikk fordi 
jeg har nogen, men er så heldig at have en bekendt, der med glæde leverer en masse af slagsen :) 


Det smager helt fantastisk og kan puttes på et hav af ting,
 eks. morgenmaden, vafler og er også en super kontrast til peanutbutter :)


Opskriften fandt jeg på Valdemarsro:

2 små glas:

* 1 kg æbler
* 2 dl vand
* 250 gr sukker
* 1 vanillestang

Skyl æblerne grundigt, fjern blomsten og stilken og skær æblerne i grove tern, inkl kernehuset. 
Kom æbler og vand i en gryde og kog op, lad det koge under låg i ½ time og si derefter gennem en fin si eller et rent bomuldsklæde. Hæld saften tilbage i en ren gryde. Skrab vanillekornene ud af vaniljestangen og skil vaniljekornene fra hinanden i sukkeret. Kom vanilje, sukker og den hele vanillestang i æblesaften. 
Kog op og lad det koge i 10 minutter. Tag en prøve med en teske for at se om det stivner når det køles af. 
Når det gør det, fiskes vanillestangen op og æblegeleen er klar til at blive hældt på glas.
Hvis der er kommet skum på toppen, så skal det skummes af med en ske.
Hæld geleen på et skoldet, rent glas.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det lækkert ud, det må prøves en dag :)

    SvarSlet
  2. Yum, lyder bare lækkert med æblegele :D

    - Anne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...